Jeg husker tydeligt da jeg gik på efterskole – Tony Hawk 2, Diablo 2 og Championship manager var spillene. Siden da har mine erfaringer med skateboardspil været begrænsede indtil for nylig, da Skate 3 landede i min Playstation 3.
Sådan som jeg inden spillets begyndelse havde forstået det er det fortsat Tony Hawk-spillene og så Skate, som tegner de bedste skateboard spil – og med Skate 3 i den mest realistiske rolle.
Nå ja, på med spillet – et spil, startende med en intro, hvor man følger tilblivelsen af et skateboard hele vejen fra træet fældes til den spyttes ud fra fabrikken… Øh, det er vel egentlig det nemmeste, at du selv tager et kig:
Skateboardet skal naturligvis have skylden for ovenstående ulykke, hvorfor vores hovedperson efterfølgende beslutter at han skal til at lave sine egne boards – og hermed er plottet for hele spillet sat. Jo bedre præstationer i spillet, jo mere popularitet og dermed et øget salg af de nye boards. Dog skal det siges, at dette plot egentlig ikke følger selve spillets handling, men mere fungerer som en form for mulighed for at føre regnskab med, hvor langt man er kommet i spillet.
Fra spillets begyndelse møder man ”coach Frank”, som fungerer som tutorialen i spillet. I gennem små baner indlæres de mest basale bevægelser på boardet – hvordan man sparker fart i de 4 hjul, ollier, kickflipper med mere. Heldigvis er indledningen ganske kort i forhold til andre spil, hvor der kan bruges flere timer på for alvor at komme i gang, og man bliver relativt hurtigt kastet ud i den virkelige verden, hvor udfordringer skal forceres på den ene eller anden måde.

Disse udfordringer skal udføres i området i og omkring Port Caverton, en ganske stor by set med skaterøjne, hvor mulighederne for at skate i univeristetsområdet, på havnen og i industrien er tilgængelig. Det er ganske stort, og mere eller mindre umuligt at komme fra den ene ende til den anden, hvorfor spiludviklerne har givet spilleren muligheden for at vælge udfordringer fra et virtuelt kort, hvilket sparer en for en masse tid. Dog bliver det, i takt med at ens færdigheder med joypaden forbedres, mere og mere sjovt at transportere sig fra destination til destination, da men pludselig kan se sig selv slide og grinde over de tidligere irriterende forhindringer, som nu ses som muligheder i stedet…
Personligt synes jeg spillet var lidt tungt i begyndelsen, hvor frustrationer over ikke at kunne mestre diverse tricks til fulde kom til sin ret. Senere accepterede jeg dog, at skatere ikke laver en ”1080’er” første gang de forsøger, men med træning og mange gentagelser kommer egenskaberne stille og roligt. Akkurat samme fornemmelse fik jeg gennem Skate3.
Bliver spillets facetter dog for besværlige kan man tilkoble en såkaldt ”trick analyser”, som viser de præcise bevægelser man har udført på joypadet(hvor det ene joystick styrer skaterens bevægelser, mens det andet styrer bordet). På den måde kan man se, hvor man laver sine fejl, hvis man bare ikke får det vigtige trick udført korrekt.
Desuden er muligheden for at bygge sin egen skatepark til stede – et sted, som for alvor har kostet blod, sved og tårer.. KLART mest blod!
Her går det an at tilpasse parken akkurat som man ønsker og dermed træne sine færdigheder til perfektion!
Slutteligt skal det siges, at spillet nu er gået online. Det er hermed gjort muligt at spille mod andre skatere verden over.
Alle udfordringer fra spillet, som eksempelvis spot battles, fotosessions og vel nok sjovest af alt: ”hall of meat”, som vel nærmest tilsvarer de gamle Carmageddon-spil, hvor det ganske enkelt gik ud på at ødelægge sine modstandere hårdest og mest effektivt – og det er fuldt ud muligt. Blod og brækkede ben er en stor del af en nystartet skaters hverdag!