|
|
|
 |
|
|
FIFA World Cup 2010
Skrevet af RWilli, 124 dage siden
|
|
|
|
| Grafik |
|
8.3 |
| Lyd |
|
7.9 |
| Udfordring/Intelligens |
|
8.3 |
| Gameplay |
|
8.6 |
| Værdi |
|
7.7 |
| Anmelders Hældning |
|
8.5 |
|
Om ikke så forfærdeligt mange dage, sparkes verdensmesterskabet i fodbold igang i Sydafrika. Danmark er som bekendt én af de nationer som har muligheden for at bringe det eftertragtede trofæ hjem til deres tro følgere. Men, hvad skal man dog fordrive tiden med, til det første kick-off, til åbningsceremonien eller til det første mål er scoret? Hvad med SELV at tage et smut til Sydafrika og give den gas i en ny udgivelse fra EA sports. Selve spillet behøver vel ikke nogen nærmere præsentation. Alle ved at der ved VM og EM i fodbold, kommer en udgivelse ekstra, fra EA sports. Ofte giver en "lille" udgivelse som denne, et fingerprej om hvad der venter i den kommende sæson. Og lad mig sige det med det samme, det ser lyst ud, særdeles lyst ud i 2011.

Udviklerne hos EA Games har i denne udgivelse, formået at fange stemningen, følelsen og nerverne i fodboldspillet. I særdeles hed den nervøsitet og udprægede feststemning som også kendetegner VM. Som en lille ny feature til spillet er der små cut-scenes på 3-5 sekunder, nøjagtig som i virkelighedens fodbold hvis man ser den på tv, det være sig et klip med kameraet ud på tilskuerpladserne for at fange stemningen, eller et close-up af træneren for at se om fugerne i panden er blevet dybere i takt med kampens udvikling. Og, et lille men vigtigt plus er, at der også er gjort noget ud af, at få trænernes rigtige navne og ansigter med i spillet. MEN, et KÆMPE minus er, at når man laver et spil med et meget begrænset antal trænere, hvorfor får man så ikke ALLE trænerne med? Der er åbenbart kun en håndfuld trænere man har valgt at gengive i computerens verden. Det er en ommer, da man f.eks skal lede længe efter en Morten Olsen på bænken. Men men men, det udgør jo ikke et spil, slet ikke. For her er nok at tage fat på. Selve spillet minder ikke om de tidligere udgaver, hvad angår VM og EM editions. Her er lidt mere for pengene, og der er gjort en del mere ud af både grafik, gameplay og spil-muligheder.

Grafikken har som sagt fået en make-over i en grad, så man skulle tro at man allerede nu sidder og spiller FIFA 11-12 stykker. Det er små, men vigtige detaljer i grafikken. I FIFA 10 var tilskuerne, stadions og de generelle omgivelser meget grovkornet, men her har EA valgt at blødgøre, udtvære og sløre baggrund osv., og det virker. Det er meget mere tåleligt at kigge på i længere tid ad gangen, meget flottere og sådan skal det jo også være. Så her har udviklerne endeligt fået øjnene op for, at en helhedsolpevelse tæller mere, end bare hvad der sker på selve banen. Styringen kender man fra de andre FIFA spil, så her er der ikke blevet lavet noget om af nævneværdig karakter. Det skulle da lige være, at nu kan selv 1 årige børn finde ud af at spille med, da 2-finger-systemet er blevet bragt på banen. Dvs. at man kun skal bruge spille- og skyde knappen for at kunne komme frem over stepperne. Go’ idé, så selv mormor har en chance for at vinde VM for Danmark. Fra FIFA 10 kender vi også Be-A-Pro, hvor man styrer 1 enkelt spiller på banen, og beder til at man har valgt at spille for et hold, som er lidt bedre end alle de andre. Den funktion går igen her, hvor man kan vælge det som hedder "Captain your country", som egentligt bare betyder at du får muligheden for at spille HELE kvalifikations turneringen, som kaptajn for dit lavn, med Be a Pro som inspiration. Fremragende idé, som giver spillet en del mere levetid, da det ikke bare er en slutrunde, og så færdig. I det hele taget ligger der mange små og gode spil, udover selve slutrunden, som giver spillet lidt flere dimensioner. Man kan vælge at sætte sig ind i nogle nøgle situationer og kampe fra VM, blandt andet Danmarks fremragende comeback i Portugal, bagud 2-1. Her skal man i de døende minutter forsøge om man kan gøre Danmark kunsten efter, og komme tilbage og vinde kampen.
Alt dette og mere mere giver denne udgivelse julelys i mine øjne, og det endda her i foråret mens solen så småt er begyndt at titte frem. Allerede nu drømmer jeg mig hen mod koldere tider, vinter og næste udgivelse fra EA sports, jeg har store forventninger. Er du ude efter en god og kompetent teaser til næste udgivelse, eller bare en god konkurrent til dit i forvejen fremragende FIFA 10? Så led ikke længere, FIFA World Cup fra EA games er på banen, og her går man ikke galt i byen.
|
|
| 8.3 |
Grafik Som sagt har grafikken fået et kæmpe løft, eneste minuspunkter er enkelte hak undervejs, men ikke noget som har nogen betydning. |
| 7.9 |
Lyd Lidt nye kommentarer, lidt mere personliggjort hvad angår de forskellige spillere, trænere og hold. Men, her er ikke vildt mange fremskridt, er det nødvendigt? Næææ, det syntes jeg ik |
| 8.3 |
Udfordring/Intelligens Her er nok at komme efter, hvis man vælger det. Som i alle andre FIFA spil, kan man vælge forskellige niveauer. Men, selv på letteste niveau, er der mere udfordring end i forrige spil |
| 8.6 |
Gameplay Gameplayet kender vi fra FIFA 10, her er sket nogle enkelte forbedringer, og det holder stadig 100 procent hele vejen |
| 7.7 |
Værdi Normalt scorer et "mellem-spil" som dette ikke særligt højt, men her er virkelig tale om et fuldt spil, i forhold til tidligere. Dog går man nok tilbage til FIFA 10, som dog har mere at byde på i længden |
| 8.5 |
Anmelders Hældning Alt spiller i det her spil. Grafik, stemningen er fantastisk, det er ligetil og nemt at gå igang med, og der er masser af forskellige spil. En rigtig rigtig god udgivelse fra EA sports |
| 8.1 |
Overall Skal Danmark vinde VM? Det er op til dig, realistisk set er dette nok vores største og bedste mulighed, så hvorfor ikke give dem det trofæ |
| | | |