Lige siden jeg egentlig husker det, har der vist ingen harmoni været mellem Himlen og Helvede, hvis nogle er skarpere end mig på dette område, beder jeg om forladelse. Om ikke andet, er det i hvert fald emnet ”krig mellem Himlen og Helvede” som udgør store dele af spillet ”Darksiders”.

Spillets hovedperson, War, er en af de fire dommedagsryttere, som har skabt sig ganske meget respekt omkring sit ry, så selv de største og vigtigste monstre ikke bare lader Wars navn i unåde. Dog er War blevet en højest upopulær herre som følge af sine handlinger, som finder sted i begyndelsen af spillet – nogle vil endda mene, at han har fremskyndet noget så alovrligt som Dommedag. Dog forsøgte han blot at skabe en form for harmoni mellem de to førnævnte kamphaner, dog uden held – tværtimod. Det er disse handlinger som skaber spillets fundament, hvor War stille og roligt skal forsøge at genoprette balancen mellem Himmel og Helvede, rette op på sit ry, og finde de, som i virkeligheden var skyld i ubalancen - langt uden i fremtiden. Dette foregår, ved at War indvilger i at indgå et samarbejde med en vogter, som hele tiden sørger for, at War overholder de spilleregler der er sat op for ham – lidt forvirrende, men det virker underholdende!

Selve spillet er en god blanding mellem hack and slash, i rimelig stor stil og større puzzleopgaver. Kampdelen i spillet fungerer ved, at en enkelt knap på PS3-controlleren virker som angrebsknap. Efterhånden som spillet udformer sig, vil variationerne for angreb begynde at udvide sig, og dette ved at man som følge af drab kan investere i forskellige opgraderinger af Wars kampegenskaber(og der er en del!) Det er faktisk rimelig fedt, og fungerer rigtig godt, at War både kan angribe fra luften, angribe 180 grader bag sig, levere en uppercut af dimensioner og meget mere, blot ved hjælp af en enkelt knap. Dette betyder med andre ord også, at spillere med hang til at kombinere sig gennem slagsmål ikke får tilfredsstillet deres lyster ala trekant, firkant, cirkel, cirkel og kryds – men det fungerer trods det!
Som i andre spil kan man, efter længer tids kæmpen beslutte sig for, hvorvidt en modstander skal have det absolutte dommedagsstød(ved tryk på cirkel) eller blot skal slagtes videre på normal vis. Disse ”dommedagsstød” er flot animeret, og især ved slagtning af store bosser er fryden ganske stor, når man ser Wars egenskaber folde sig ud.

Den anden del af spillet fungerer i en verden af miniopgaver og puzzles, hvor man ikke bare kan frakoble hjernen og slå sig gennem spillet. Vogteren, som tilknyttes War, stiller War den ene opgave efter den anden. Disse opgaver kræver tålmodighed og tankegang på et rimeligt niveau – og det er underholdende, at løse opgaverne i de, efter min smag, flot designede tegneserieagtige landskaber. Her skal store borge forceres, flotte bosser angribes og irriterende zombies nedlægges hele tiden for at komme videre. Samtidig med at statuer skal flyttes, døre skal låses op og hemmelige skjulesteder for forskellige items findes.

Spillet bruger som et minimum 15 timer af en spillers tid på at blive gennemført, hvis man også spiller for en god spiloplevelse, og ikke bare for at gennemføre. Førstnævnte er klart at foretrække, da alt andet blot er spild af en spændende historie, som er ganske fængende. Er man til actionpuzzles er Darksiders et godt bud på masser af god underholdning!