Yessir, så landede alternativet til rockspillene guitar- og band hero samt rock band også på PS3.DK: DJ Hero is in da house!

Som det fremgår i det ovenstående er dette spil et alternativ til rockmusikken. Activision har haft flere Djs med indover dette spil og har tilsammen mixet over 90 numre til spillet - og lad det være sagt med det samme: Det fungerer rigtig godt!
For mig er verden, hvor Djs står bag en mixerpult og intet andet ganske fjern, kun en enkelt gang er det sket i en større brandert på Roskilde festival. En underlig oplevelse var det, da der ikke var så meget som et instrument på scenen, men bare en lille mand og en mikserpult - om ikke andet, så var dette i hvert fald et stort hit, og mange mennesker syntes det samme som jeg!

Det er en verden som denne man i DJ Hero bevæger sig rundt i. Som i de tidligere udgivne spil har man skulle følge 3-5 spor med forskellige farver, for derigennem at spille de rigtige akkorder, ramme de rigtige trommer eller rigtige toner. I DJ Hero er der kun 3 spor; 2 med 2 forskellige tracks, som mixes sammen samt 1 spor med lydeffekter, samt ens egne inputs - for nogle hardcore Guitar Hero fans kan 3 spor lyde af relativt lidt, men bare rolig - det er rigeligt!

Før spillet går i gang, er man tvunget til at deltage i en tutorial - der er mange forskellige elementer som der her skal stiftes bekendtskab med: scratching, fading, lydeffekter, rewinds og mange flere ting. Alle disse muligheder er rent faktisk med til at man, afhængigt af sværhedsgraden, kan gøre sine tracks mere eller mindre unikke ved hjælp af egne lydeffekter og rewinds.

Spillet går efter tutorialen ud på, at der skal samles stjerner, som efterfølgende kan bruges til en ny mixerpult, nye headphones, nye charachters og meget mere. I denne del møder man 102 tracks som er mixet sammen til 93 unikke tracks, som aldrig før har set dagens lys. Bands som Queen, The Killers, Blondie, Gorillaz og Jackson five er 5 blandt mange bands som møder mixerpulten - det virker kanonfedt - tracksene er der virkelig blevet kræset om, og det fungerer 100! Endda har Activision givet spilleren muligheden for at sammensætte guitar med mixerpult, så man kan spille sammen med en guitarist, hvis man blot har en sådan fra Guitar Hero-spillene - fed blanding!

For at hele spillet kan fungere skal man naturligvis have sig en mixerpult, og dette i form af det, de i spillet kalder en turntable. Dette er en pladespiller med 3 knapper på vinylpladen, som er de knapper man skal ramme de faldende "frets" med. Til at skifte mellem tracksene bruges crossfaderen, euphoriaknappen(som tidligere virkede som starpower i Guitar Hero), og slutteligt er der mulighed for at justere på effekterne ved dreje på en knap, som øger bassen eller diskanten, hvilket medvirker til at gøre hvert track unikt - det fungerer godt, at det ikke bare som i Guitar Hero er den samme sang om og om igen. "Instrumentet" er som i Guitar Hero spillene lavet af let plastik, og fungerer ganske godt - dog kan de mange scratches i længden blive lidt for meget, da selve pladespilleren er lidt uhandy og tung at lege med - det må være et spørgsmål om træning, træning og atter træning!

Er man til musikspil, som de vi allerede kender er der ingen tvivl om, at dette spil bør erhverves. Det er set mange steder til 700 kroner for turntable og spil, det synes jeg er pengene værd - så kan man også gå online, spillet med sine guitarvenner og spille til ens fingre falder af! Det kan være lidt svært at fortælle præcist, hvordan gameplayet er, derfor kan du se denne nedenstående trailer, som giver et godt billede af hvordan DJ Hero foregår. Her vises også, hvordan menusystemet er sat sammen, samt hvordan man kan vælge mellem forskellige DJs.