Supercar Challenge Skrevet af Slingergejl, 249 dage siden
Bedømmelse Preview
Grafik
8.0
Lyd
7.0
Udfordring/Intelligens
9.0
Gameplay
8.0
Værdi
8.5
Anmelders Hældning
8.0
System 3, som du måske kan huske helt tilbage fra C-64- og Amigatiden har udgivet et bilspil som via originale racerbaner og biler skal fungere som deres bud på et rigtig godt bilspil.
Som titlen Supercar Challenge(SC) angiver er her tale om et spil med supercars, og lad det da også være sagt med det samme, her er biler i den absolutte topklasse; Ferrari, Lamborghini og Aston Martin er blot nogle af de højpotente og oktankrævende monstre man får stillet til rådighed i SC.
Spillet, som er efterfølger til Ferrari Challenge, byder på flere forskellige spilmodes, hvoraf challengedelen synes mest interessant omend carreer havde været et mere passende ord for denne del af spillet. Her er formålet at turnere verden rundt og optjene point som alt efter formålet med et race omdannes til race points som kan bruges til at købe nye biler, justere udseendet på din nuværende bil eller testkøre en ny inden en dyr investering. Det er tydeligt, at System3 har forsøgt at gøre karrieredelen så realistisk som muligt i form af sammenhæng mellem virkelighedens indtræden på racingscenen, for hold da op hvor er det svært at blive en del af det fine selskab, det tager tid - men tiden er en investering, da både færdigheder i joypadet samt bilens egenskaber med tiden forbedres og kampene om placeringerne bliver mere og mere intense med tiden.
Karrieredelen tager sit udgangspunkt i Canada, hvor der er to baner, som skal gennemføres før man kan køre videre i sit togt på at blive en del af eliten blandt kørere af de fedeste biler i verden. Efter Canada kommer Frankrig, og sådan forløber hele karrieredelen sig indtil finalen.
Karrieredelen er desværre ikke så meget mere end dette, og det ser også ud som om Ferrari endnu har taget deres del af verdens bedste biler, da 35 af de 44 biler i spillet er af dette mærke - en fed bil, ingen tvivl om det.. Men er der mon kun 9 ud af 44 biler i verden af de bedste ikke af mærket Ferrari? Hvem sagde efterfølger?
Når det ovenstående er sagt beskæftiger SC sig med et utrolig realistisk univers. I spillet er det på ingen måde umuligt at skære sving med 200 km/t som i andre spil, vind og vejrforhold påvirker ens kørsel, bremsemekanikken fungerer som den bør, muligheden for at lægge sig i en slipstrøm virker upåklageligt og et øjebliks uopmærksomhed kan koste vitale sekunder, hvis ikke en hel smadret bil! Med andre ord - der skal ikke køres med hovedet under armen i dette spil, for så tjener du ingen penge. Til at afhjælpe den svære begyndelse kan man blive assisteret af en AI som hjælper med at bremse, eller geare ned, i kurverne og desuden kan der genereres en raceline, som er det optimale spor gennem alle tracks. Det er lækkert at man trods alt kan køre med i toppen af klassen ved hjælp af denne "co-driver"!
Når erfaringen efterhånden bliver udvidet, og eventuelle nye supercars er landet i ens garage, kan man stille og roligt begynde at øge sværhedsgraden, enten ved hjælp af ebdre modstandere, eller mindre hjælp fra sin assistent - dette gør at SCs holdbarhed i min termonologi virkelig er til stede og man kan blive udfordret i lange baner!
For at afrunde denne anmeldelse er der altså tale om et bilspil med et godt gameplay, hvis man kan lide at køre realistiske bilspil - dette gør imidlertid også, at variationen i spillet ikke er kæmpestor. Der er lagt vægt på detaljerne og har de ens interesse, så er spillet en ganske god og holdbar investering!
Vores bedømmelse for Supercar Challenge
8.0
Grafik Det er især et særsyn at se, hvordan de enkelte biler er udfærdiget. Resten af billedet er desværre ikke det samme og diverse racetracks kunne godt være mere detaljerede!
7.0
Lyd Det har aldrig været den helt store fornøjelse at høre på en motor, som kører 5000 omdrejninger/minut - og det er desværre mere eller mindre det, som spillets lydbillede bærer præg af. Dog er hver bils lyd unik, hvilket er et plus.
9.0
Udfordring/Intelligens Her kommer spillet til sin ret, variationen i sværhedsgrad er virkelig god, og alle kan (næsten) være med her! Spillet er kanonsvært, men som tiden går og som man lærer banerne at kende bliver fornøjelsen af at tage et sving optimalt vanedannende!
8.0
Gameplay Det er ikke den dybeste tallerken der er opfundet i spillets gameplay, alt er set før, men som i det ovenstående - fornøjelsen af at køre en bane perfekt er stor. De forskellige spilmodes er begrænsede og har desværre lidt for mange mangler sammenlignet m
8.5
Værdi Spillet er absolut holdbart hvis man er til lidt lange ventetider mellem banerne og bilfanatiker - spillet kræver tålmodighed, hvilket efter undertegnedes mening gør spillets værdi ganske holdbar!
8.0
Anmelders Hældning Der mangler nu altså nok noget action, før jeg er helt hooket.. Men fornøjelsen ved at køre en god runde, investere i nye supercars og køre verden rundt har alligevel et eller andet fedt i sig.
8.1
Overall Alt i alt taler det ovenstående vist rimelig fornuftigt for den endelige karakter. Et fornuftigt spil, især hvis man er til realistik og fantastiske superbiler!