Jeg har aldrig løbet rundt i en skov blandt krigere, elver og orker - så det generelle rollespilsunivers er for undertegnede vældig ukendt. Dog har spil som Diablo(PC) stjålet meget af min tid foran skærmen i tide og for den sags skyld utide. Rollespil har typisk den virkning på mig, at de stjæler urimelig meget tid, fordi historien i disse samt fornøjelsen af at kunne forbedre sin kriger er utrolig tryllebindende.
Derfor gik jeg også ind til Dragon Age: Origins(DAO) med det forbehold at jeg skulle have rigeligt med tid på kontoen for at jeg, for alvor kunne forstå denne verden - og lad det være sagt med det samme: Godt disponeret, for her har vi altså fat i et tidsrøvende spil af høj klasse.
Endvidere skal der tilknyttes den kommentar at udviklerne af DAO er det, efterhånden meget anerkendte, Bioware, som har stået bag det ene succesfulde rollespil forfulgt af det næste. Derfor var forventingerne ganske høje, da spillet første gang blev kørt i min PS3.

Inden selve spillet starter skal man som i de fleste rollespil designe sin egen karakter, og allerede fra starten af spillet gør det sig klart, at DAO er et meget stort et af slagsen! Først og fremmest skal der vælges køn på sin karakter, hvorefter racen på denne skal bestemmes. Man kan vælge mellem mennesker, elvere eller dværge. Valget af disse bestemmer primært den fysiske størrelse på sin karakter samt, hvordan historien skal begynde. Efterfølgende skal de egenskaber, ens kriger skal besidde, vælges. Her kan vælges mellem krigere, troldmænd eller slyngler. Hver klasse besidder forskellige egenskaber, hvilket betyder noget for ens færd i den store verden. Slutteligt skal ens krigers baggrund vælges. Alt efter ens valg her starter ens kriger med en bestemt skill, som skal være krigerens styrke gennem starten og senere i resten af spillet.

I spillets forløb får man muligheden for at skræddersy sin kriger efter de behov man måtte ønske dette. Mulighederne for specialisering er mange - styrke, fingerfærdighed, magi med mere kan opgraderes, mens nye egenskaber kan læres som følge af level ups. De forskellige egenskaber der læres hen ad vejen kan indsættes i en quick menu, som giver en hurtig genvej til isangreb, critical hits, healing eller et helt fjerde vigtigt element for at kunne overleve og nedslagte sine fjender - det er velfungerende og ganske enkelt.

Selve spillets handling udspiller sig i landet Ferelden - et land som i spilverden må siges at være meget MEGET stor. Heldigvis er der et kort over landet så navigeringen i dette land ikke bliver alt for besværlig. Ferelden er i stor grad hærget af det onde, Darkspawn, som via utallige håndlangere forsøger at overtage det absolutte herredømme over landet. Dette onde kompleks er primære mål at få nedlagt. Ved siden af Darkspawn har mange andre ordner gjort hæderlige forsøg på at overtage det, de måtte finde mest værdifuldt for dem - disse fjender udgør hundrede og atter hundrede af sidemissioner i DAO. Der er med andre ord lagt op til timevis af spil, hvor hovedhistorien såvel som sidemissioner gør spillet til et langtidsholdbart et af slagsen!

For at kunne nedkæmpe sine fjender og derigennem gøre Ferelden til et mere trygt sted at opholde sig skal ens karakter i første omgang blive en del af ordenen "The grey wardens", som er en orden af krigere som qua deres renomé kan begå sig i det meste af Ferelden. Dog er kampen i særdeleshed ulige, hvis blot en warden skal klare sig gennem hele kampen alene. Derfor er især begyndelsen af spillet bygget op omkring obbygning af en armé af krigere, som skal supplere vores egen helt. Det er muligt at overtage styringen af hver enkelt kriger, så hver krigers stærke sider hjælper gruppen frem i krigen. Det er fedt at kunne sammensætte sit eget dreamteam af krigere blandet mellem troldmænd, krigere og andre unikke karakterer!

Når man siger rollespil, siger man oftest også samtaler med andre figurer i spillet. Dette bærer DAO også meget præg af. Der er enormt mange samtaler, som skal hjælpe med at opklare mysterier i spillet, hyre nye krigere til ens arme eller blot kortlægge, hvor næste mission skal fuldføres for at komme videre i spillet. Det kan for nogle umiddelbart lyde en smule trivielt, men Bioware har ganske enkelt gjort et kæmpe arbejde for at disse sekvenser ikke bliver kedelige og for lange. Dette gøres via virkelig godt stemmespil, som må siges at være vellykket. Bliver det dog for meget er det muligt at skippe samtalerne og komme til der, hvor man skal beslutte sine handlinger - man misser noget, og sådan må det jo være.

Der er endnu langt før jeg har gennemført 100% af spillet - det er så stort, men jeg skal sige, at det skal nås inden det bliver nytår... 2013